23948sdkhjf

Formandsfavorit kritiserer ledelseslinje i Coop

Kritik af dagligvaregiganten Coops mange forretningsgrene kan bane vej for et formandsskifte
Der skal mere fokus på købmandsforretningen og mindre fokus på bankforretninger, reklamebureauer og andre eksperimenter. Det bliver omdrejningspunktet for lørdagens formandsvalg i Coop, skriver Ritzau ifølge Nordjyske.

Fire kandidater bejler til posten som formand for de 1,7 millioner medlemmer, og indtil videre ser aarhusianske Lars Fournais ud til at være favorit blandt de tre udfordrere, der vil vippe nuværende formand Lasse Bolander af pinden.

Han nyder opbakning fra flere kritiske røster blandt Coops selvstændige brugsforeninger, der gennem et stykke tid har luftet deres utilfredshed med den siddende bestyrelsesformands linje. Fournais' kandidatur er netop bragt i spil af de selvstændige brugsforeninger.

-Oplevelsen er, at Coop nu igennem flere år ikke har haft nok fokus på sin kerneforretning. De seneste års regnskabsmæssige resultater har været stærkt utilfredsstillende, siger Lars Fournais til Ritzau ifølge Nordjyske.

Coop Danmark A/ S og de selvstændige brugsforeninger omsatte i 2017 for 44,8 milliarder kroner. Lasse Bolander har været formand for Coop i ti år, og han er fortaler for, at brugsbevægelsen skal søsætte nye initiativer.

Lars Fournais mener dog ikke, at Coop skal bruge ressourcer på noget, som efter hans vurdering ikke er Coops kerneforretning. Coop har i dag blandt andet bankforretning, investeringsforeninger, sælger varer i Kina, driver Coop Bank, sælger FDB-møbler fra selvstændige forretninger og ejer et reklamebureau.

Det er landsrådets 124 medlemmer, som lørdag eftermiddag vælger Coops næste formand. De andre
Læs mere om: coop
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142